Hvad var den primære inspiration bag skabelsen af BLS, og hvad motiverede jer til at starte det?

Hvordan har I bygget og vedligeholdt jeres brandfællesskab? Hvad tror I, skaber den stærke tilknytning mellem jeres brand og jeres kunder?
At være tro til hvem vi er. Man kan købe sig til mange ting, men ikke gensidig respekt og kærlighed fra ens loyale supportere. Vi tager ikke tingene for givet, og vi bevarer begge ben på jorden. Den Danske jantelov er i den her situation meget brugbar og god for os som virksomhed.

Kan I tale om nogle udfordringer, I har stødt på undervejs med at etablere og drive BLS? Hvordan har I løst disse udfordringer?
Der har været så mange udfordringer, at det ville kræve en hel bog at forklare, men for at nævne nogle af dem, vil jeg klart sige at lære kunsten at producere tøj. Da vi startede, var vi meget unge og havde ingen erfaring, så det har krævet mange dyre lærepenge og tid brugt for at forstå sig på det. Men som vi plejer at sige på kontoret, handler det om at mestre tingene, selvom man er i lære.

Kan I nævne nogle højdepunkter i løbet af brandets levetid?
Vi har altid været ret gode til at fejre store som små sejre. Det er vigtigt at give sig selv et skulderklap, når man gør noget godt. Vi er klart megastolte af, at vi var de første som fik lov at ændre farven på en Faxe Kondi flaske og at lave en spillertrøje med det Danske landshold og Hummel, som landsholdet spillede i i kampen mod Serbien. Det er en historisk begivenhed, man kan fortælle om resten af livet.

Hvordan ser I fremtiden for BLS? Har I planer om at udvide jeres produktsortiment eller udforske nye markeder?
Vi arbejder altid løbende på at udvide vores produktsortiment. En drøm, som vi altid har haft, er at lave sko – men vi ved også at for at udvikle, skal man også være villig til at betale de her dyre lærepenge, for det er ikke sikkert, det rammer med det samme. Så pt. udvider vi i kategorier som ikke er lige så krævende, vores accessorieskategori har i den seneste tid oplevet en stor udvikling, som vi er stolte af.