Gå til indhold

Portræt: Mads Schmidt Rasmussen

Vi er teamet op med den talentfulde Mads Schmidt Rasmussen til vores BLS Alpine Field Equipment AW22 kampagne.
Kampagnen er optaget i Kangerlussuaq og Nuuk i Grønland.

Mads er autodidakt filmfotograf og droneoperatør, 21 år og født og opvokset i Sønderjylland. Mads er en sand eventyrer og har altid været passioneret omkring at rejse og udforske fremmede kulturer.
En passion, der blandt andet har bragt ham og hans kamera(er) til Kenya, Sibirien, New Zealand, Marokko, Island og selvfølgelig Grønland.

I forbindelse med vores kampagne har vi stillet Mads et par spørgsmål:

Hvorfor Grønland?
”Jeg besøgte Grønland første gang for et par år siden, og jeg blev med det samme forelsket i naturen, kulturen og menneskerne. Jeg mødte en masse fantastiske mennesker, som jeg nu betragter som venner. Jeg vidste med det samme, at det ikke ville være sidste gang, jeg ville fortælle historier fra Grønland.

Jeg elsker mit job, og dét at få muligheden for at arbejde sammen med mine venner og hylde dem og dét de kommer fra, er et privilegie jeg ikke vil være foruden."

Hvordan har det været at skyde denne kampagne?
"Noget af det mest storslået ved Grønland er åbenlyst deres natur. Men uagtet hvor smukt og unikt det er, er naturen også den største udfordring, når man er fotograf og er afhængig af vejr og lys. Den er upålidelig og kan ændre sig drastisk på få minutter, så Plan A er sjældent noget jeg sætter min lid til. Trods udfordringerne med vejret, så er jeg dog meget tilfreds med resultatet til denne kampagne."

Vores Alpine Field Collection er en ny del af BLS Hafnia. Hvad tænker du om det?
"Det har været sjovt at teste nogle nye produkter som ikke er fra de klassiske outdoor mærker, jeg normalt bruger, når jeg rejser.

Jeg kan godt lide at der er på fokus på design, og at få muligheden for at kunne give feedback på produkterne og være med til at gøre dem mere alsidige, er en sjov tilføjelse til mit job. Jeres brand er jo tydeligvis et etableret streetweat-brand, men hvis dét er standarden på jeres outdoor-produkter, er jeg sikker på at det bliver en succes".

Hvis du vil se mere til Mads så følg ham på Instagram!

Kurv

Din kurv er i øjeblikket tom.

Start shopping

Vælg produkt