5-A-SIDE-CUP
BLS STREET SOCIETY CUP
TAK TIL ALLE DER MØDTE OP
EN ANDEN SLAGS CPH FASHION WEEK
Siden 2014 har vi været en fast del af modeugen i København, hvor vi har udstillet og deltaget med stor begejstring.
I år valgte vi dog at fejre modeugen på en lidt anderledes måde.
Temaet i år var inklusion og fællesskab, og vi ville gerne finde den bedste måde at udleve dette på.
Resultatet blev en fodboldturnering, hvor alle var velkomne til at deltage, hygge sig sammen med os og samtidig få chancen for at vinde fantastiske præmier fra firmaer som Power, Football Travels og Headquarters.
ET STORSTILET EVENT
I samarbejde med vores trofaste partnere fra Blonde Inc. og med hjælp fra non-profit organisationen Street Society arrangerede vi en storstilet fodboldturnering.
Turneringen strakte sig over hele syv timer, og vi var glade for at byde velkommen til omkring 25 hold, der havde valgt at deltage.
Med de glade tilskuere og engagerede arrangører nåede vi op på flere hundrede mennesker, der var til stede på dagen.
Det var en dag fyldt med fællesskab, glæde og sport, hvor dansk hygge blev manifesteret på bedste vis.
På vegne af arrangørene Street Society, Blonde Inc. og BLS vil vi gerne takke for det store fremmøde og den gode stemning!